Historien starter med fem venner, fra hver deres baggrund, som alle bor i den danske hovedstad. Efter et utal af somre som landkrabber i København, stillede de spørgsmålet: "Hvordan flytter man den danske sommerstemning, ud på de smukke kanaler?" - Man kan leje små både. Man kan leje store skibe. Men hvorfor kan man ikke leje et soldæk? Et åbent rum, med massere af potentiale, som kan blive til hvad end der puttes i det. Et rum der kunne opleve byen fra et nyt perspektiv!
Vennerne elskede København. De elskede den danske sommer. De elskede gode arrangementer med glade mennesker. De elskede gin. Og de elskede at dele ud. - Med det som løftestang besluttede de sig for at bygge det som manglede.
I det sene forår 2019 blev den første skrue sat fast. Tre måneder senere stod drømmebåden klar. Med gin i hånd blev den døbt "Gin and Titonic"
Efter et hav af sejladser med venner og familie, blev det tydeligt at andre også kunne lide ideen. Vennerne var ikke de eneste der ville opleve København på denne måde, fra vandet. Så de besluttede sig for at dele og brede den gode stemning ud, til alle de andre der havde lyst til at være med.
Gin & Titonic © 2023